HistorieAalborg med blandt de første i SFU
Det første initiativ til en ungdomsafdeling kom under den første arbejderregering i 1966-67. Afdelingen var med i det landsdækkende SUF (Socialistisk Ungdoms Forum). I december 1967 kom der en splittelse i SF. VS blev dannet, og stort set hele ungdomsorganisationen SUF gik over i VS. Det var dog ikke tilfældet i Aalborg, hvor man blev i SF og dannede en SFU-afdeling. I perioden 1968-70 var afdelingen ret aktiv. 5 mand udgjorde kernen, et par gymnasiaster, en typograf, en HK’er samt en lærling på værftet.
Gruppen havde et godt samarbejde med SF’s bestyrelse og udgav et lille partiforenings blad SF Nyt. SFU i samarbejde med SF’erne. Desuden arrangerede de en uddannelse konference i efteråret 1968. Omkring 1970 var der igen stilstand i afdelingen.
1972-74: Man var teoretisk anlagt og diskuterede socialistisk strategi. Samtidig havde man et opgør med SF’s bestyrelse.
Med hovedet i kapitalen
I 1972 blev afdelingen genopstartet. I modsætning til sidst i 1960’erne bragte SFU’erne sig i en markant oppositionsrolle til partiforeningen. Man fik hurtigt et SFU-medlemsblad op at stå. Nogle af SFU’erne var meget teoretisk anlagt og interesserede i at få klarlagt en socialistisk strategi. Man derfor dannede en studiekreds, hvor man læste Kapitalen og andre socialistiske klassikere. Man anklagede SF’erne for at være pragmatiske og for lidt interesserede i teoretisk spørgsmål og mente, at man i højere grad skulle interessere sig for en teoretisk skoling af medlemmerne. Der blev dog lagt på praktisk arbejde som udgivelse af blade, løbesedler og iværksættelse af aktioner og protester.
Sammenstød og kritik af SF’erne
I 1973 kom det til forskellige sammenstød med SF’s bestyrelse. Det startede med, at SFU’erne, havde en observatør post i bestyrelsen, begyndte at referere bestyrelsesmøderne i deres blad, som de sendte til alle partiforeningens medlemmer. Det blev den daværende formand for partiforeningen ret fortørnet over og krævede det standset, hvorefter de anklagede bestyrelsen for censur og hemmelighedskræmmeri. Da en del af bestyrelsen imidlertid mente, at man skulle prøve at lære de unge mennesker at kende, besluttede man, at de kunne få lov til at bringe referater af bestyrelsesmøderne i deres blad.
Forholdet til formanden blev dog ikke genoprettet, idet han på et tidspunkt havde kaldt dem VS- og kommunist sympatisører, hvilket de havde reageret meget over.
Fornyelse og opsplitning
I løbet af 1974 kom der en opsplitning i kernen af de aktive SFU’ere. Nogle af SFU’erne meldte sig ud og ind i VS, da nogle af de unge efterhånden følte sig mere hjemme der. Den anden halvdel blev imidlertid mere involveret i partiforenings arbejde. Det kom igen til sammenstød mellem SFU og partiforeningens bestyrelse efter valgkampen i december 1973. SFU’erne kom med en kritik af den netop overstået valgkamp, som de mente havde fungeret dårligt. Selve valgkampen blev ført af 10 SFU’ere og nogle få SF’ere, og de mente, at det var for dårligt, at der var nogle bestyrelsesmedlemmer, som ikke havde vist sig i forbindelse med valgkampen. Efter denne episode faldt der igen ro over arbejdet.
I 1975-78 Oprettelsen af Aalborg Universitet satte for alvor flow i arbejdet i SFU, da 3 universitetsstuderende tog over, deriblandt Claus Bislev.
Livet i SFU-Aalborg
I 1976 kom Claus Bislev, der havde været aktiv i SFU-Silkeborg i 3 år, til Aalborg, da han skulle begynde på Aalborg Universitet. Her mødte han Allan Clausen og Jes Lunde, som også studerede på Aalborg Universitet. De tre blev hurtigt den bærende trio i afdelingen. Ifølge Claus Bislev, var der ca. 60-70 medlemmer dengang, hvor af halvdelen var aktive. Alle beslutninger blev taget på et fællesmøde, der blev afholdt hver mandag. Man var teoretisk anlagt og skulle helst have læst ”Das Kapital” på originalsproget (tysk)! Gruppen bestod hovedsageligt af studerende, selv om der også var plads til et par arbejdere.
Man var engageret i forhold til fredsbevægelsen, og til dels også i Folkebevægelsen mod EF. Der blev holdt støttefester for de socialistiske dagblade, og det var ikke ualmindeligt, at man kunne fylde hel Vejgaardhallen med 400-500 deltagere til sådanne arrangementer.
Universitet var rødt
Sidst i 1970’erne var de politiske bevægelser og organisationer på venstrefløjen stort set enerådene på Aalborg Universitet. Som tegn på tidens trend var det ”in” at være rød og socialist blandt de unge. Der var bare mange spaltninger af socialismen og stor inbyrdes konkurrence blandt bevægelserne. SFU’erne prøvede at lave en modvægt til de kommunistiske bevægelser ved at danne den Folkesocialistiske Uddannelses Front (FUF). Nogle grupperinger gik ind for den voldelige revolution, og enkelte havde sympatier for Rote Arme’ Fraktion. Til trods for FUF’s mere fredelige initiativer, indrømmer Claus Bislev, at han følte som revolutionær. Han var i hvert fald ikke reformist.
Opgøret med Larsenisterne
SFU var i disse år klart til venstre for SF. Det stod i modsætning til den fløj i SF, der var tilhængere af Aksel Larsens udsagn om at, SF skulle læne sig op af Socialdemokratiet. I Aalborg partiforening sad Larsenisterne på en stor del af bestyrelsen. SFU’erne lavede derfor en plan for, hvordan indflydelsen skulle tippe over til deres fordel, så man kunne overtage partiforeningen. Man ville prøve at får valgt en SFU’er ind til hver halvårlige generalforsamling. Man sørgede for at prøve at ”snitte en”, hvis vedkommende kom lidt for meget til højre, efter Claus Bislevs eget udsagn.
Fra revolutionær til realpolitiker
At holdningen blev en lidt anden, som årene gik vil Claus Bislev ikke afvise. Både Allan Clausen og han blev kommunalpolitikere i byrådet i en årrække og som bekendt blev Jes Lunde folketingsmedlem. Han mener, at hans otte år i byrådet har givet resultater men bag hans stille og rolige facade ligger vel stadig en lille rest af tro på den røde revolution, for nok kan man være realpolitiker, men man glemmer vel ikke sine unge spirende drømme fra 70’erne.
Sløvhed og Schlüter
Det var så som så med mødedisciplinen i SFU-afdelingen først i 80’erne. På et møde i nov. 82 besluttede man, at det skulle koste en omgang bajer, hvis man udeblev uden først at melde afbud til et af de kommende møder.
Der var dog heller ikke grund til den store opmuntring, da Schlüter kom til magten med en borgelig regering i dette år. Tiden bød for øvrigt på nye fænomener. KU’erne begyndte at blive ret synlige, og der kom borgerlige unge til, der gik rundt med jakkesæt på uddannelsesinstitutionerne, også kaldet yuppies.
Dog prøvede man at få smilet på gled bl.a. ved at lave en aktion, hvor man klædte sig ud som KU’ere og gjorde nar af Schlüter-regeringen. Tiden var præget af forskellige subkulturer bl.a. BZ-bevægelsen, som SFU ’erne lader til at have inde på livet, da der i afdelingens protokol står, at der var nogle stykker fra BZ, der havde holdt møde i SFU’s lokaler og drukket øl uden at betale.
Den fortsatte BZ-bevægelse blev diskuteret, og fokus blev også rettet på ungdomskulturer på Christania gennem forevisning af film. Desuden var der fokus på bevægelserne og fagforeningerne i form af møder/ aktiviteter med fredsbevægelser, miljøbevægelser og fagbevægelsen, som det var tilfældet gennem hele firserne.
Man holdt op til et møde om ugen i afdelingen, men det var dog ikke usædvanligt, at der kun var mødt omkring 5 medlemmer frem i perioden 82-83’, og et SFU-medlem er citeret for at sige, “at det er kraftdeme for dårligt”. Der var dog ambitioner at spore i den lille flok. I foråret 83’ ville man således lave et lille sekretariat og have et internt medlemsblad. Man nød godt af at have sit eget lokale men flyttede dog senere. Sidst i 83’ synes arbejdet i afdelingen at være i stilstand.
Stor aktivitet fra 85’
Der skete stort set ikke noget ikke noget i afdelingen i det første halvår af 84’, så på generalforsamlingen i september var man enige om, at nu skulle man have afdelingen banket op igen. Henrik Thomsen, nuværende byrådsmedlem, blev formand. Og der blev nedsat et arbejdsudvalg på fem personer. Der var mange aktiviteter i årene fremover.
Arbejdet blev udført frivilligt og til tider arbejdede man i flere forskellige politiske og organisatoriske udvalg. Således havde man i en perioden i 85’-86’ en international politik gruppe, fredsgruppe, faglig gruppe, økonomigruppe og mediegruppe.
I 1986 var et af de organisatoriske højdepunkter, da man arrangerede et SFU-landsmøde i Aalborg. Året efter gik man så i luften med en månedlig sending fra radio Aalborg. Dog nyder man ikke at gøre rent, hvilket fremgår af protokollen fra et arbejdsudvalgsmøde i april 86’: “Vi skal have rengøringshjælp. Ung pige/dreng med frikort”.
Internationalt arrangement
Der blev arbejdet på en række internationale emner. Et af de gennemgående temaer var kampen imod apartheidstyret i Sydafrika. Man lavede en række aktioner f.eks. med at sætte streamers op på bænke med påskriften “whites only” , der skulle fokusere på nogle af de utålelige forhold i landet.
Der var også fokus på Mellemamerika, især Guatemala og Nicaragua. En verdensdel der har været præget af diktatur, voldelige sammenstød og fattigdom. Man lavede aktioner, fakkel-vagter og caféer for at sætte spot på landene. I 87’ begyndte man en SFU-indsamling til Nicaragua og fik landsrekorden blandt afdelingerne med 5300 kr.
Som sagt var man også med i de fredsbevægelser, som der var i Aalborg og diskuterede fredspolitik. I 87’ begyndte man også at samarbejde med bevægelserne “Next Stop Nevada” og “Next Stop Sovjet”. Bevægelser der prøvede på at lave en opblødning i koldkrigen og våbenkapløbet. Optimismen skulle i de efterfølgende år vise sig at holde stik. Man satte også fokus på de mange flygtninge, der kom til landet ved at få en iraner til at fortælle om situationen i Iran og for en flygtning i Danmark.
Vovefulde miljøaktioner
Der blev lavet mange fantasifulde aktioner i perioden. Man lavede miljøaktioner bl.a. en hvor SFU’erne var malet blå i hovedet og udleverede drikkevandsundersøgelser og en, hvor man forsøgte at sælge de sidste sild i Limfjorden.
Kratluskeren Erik Busse fra SF-Nordjyllands miljøudvalg viste, hvordan man så efterfølgende rejste en sag og viste et medbragt lysbilledshow af “svineriet”. Et stykke tid efter at Brundtland-rapporten var udkommet lavede SFU også et større miljøtræf for unge med DSU, RU og miljø-organisationerne for at gøre opmærksom på, at nu skulle der for alvor gøres noget.
Jeg har snakket med en af dem, som var aktive i SFU-Aalborg i 80’erne, Finn Muus. Han startede i SFU i 1979 i Brønderslev. Efter nogle år kom han til Aalborg, hvor han var i lære som smed, og han var med, da der for alvor kom gang i afdelingen midt i 80’erne. “Vi lavede mange spændende aktioner. Det drejede sig om at have det sjovt og markere sig”
En af de lidt mere vovede aktioner var, da SFU’erne hængte et banner med påskriften “Nej til dioxion” op i den 99 meter høje (!) skorsten på Reno Nord, hvor bl.a. Finn var med. Uheldigvis var der nogle, der havde spottet hans bil, så politiet mødte op næste dag.
Det blev dog ikke til den store bøde for den ulovlige indtrængen, kun to dagbøder á 25 kr, da dommeren mente, at man havde handlet ud fra en tro på, at man markerede noget, der kunne have en værdi for almenvældet at få at vide.
Det sociale og 1.maj var i højsædet
“Det sociale liv i afdelingen var ret vigtigt”, mener Finn. Festerne, aktionerne hytteture og gode velfunderede møder var det, der virkelig kunne holde SFU’erne sammen. De beviste også, at de kunne samarbejde om at løfte større arrangementer.
1. maj blev således arrangeret med store fester om aftenen, hvor rockorkestre spillede enten på Skråen eller i et telt på havnen sammen med nogle af de øvrige ungdomsorganisationer på venstrefløjen. Parolerne var bl.a. international solidaritet, arbejderflertal og rødt Aalborg. Der blev produceret plakater, løbesedler og lavet boder til arrangementet. Dette arrangement var vel besøgt midt i firserne.
Protester i en svær tid
Der var mange ting at protestere imod under Schlüter-regeringen. Man uddelte havregrød for at sætte fokus på den dårlige økonomiske situation for de unge; der blev lavet en boligaktion, hvor man besatte en telefonboks og indrettede den som bolig, med stor succes.
Noget der også interesserede SFU’erne var SU-reformerne og forholdene for de faglig aktive unge. Finn var aktiv i fagbevægelsen bl.a. som lokalformand i Metal og Ungdom, og han profilerede det faglige, som faglig sekretær i SFU. Mange af de initiativer, som den borgerlige regering kom med, var bestemt ikke vellidte hos SFU’erne.
Man drømte om arbejderflertallet, og i valgkampen havde man således et slogan, der hed “Schlüt nu”. Man havde også hyret en tryllekunstner til valget i 87’ og medbragt balloner og bannere. Måske havde man i sit stille sind håbet på, at man kunne trylle den borgerlige regering væk. Den gik imidlertidig ikke. Schlüter fortsatte.
Tilbageblik
“Jeg mener, at tiden som SFU’er var lærerig både m.h.t. det at kunne organisere og samarbejde med en hel masse forskellige”. Som en række andre SFU’ere mente han, at SF’erne ofte var kedelige, når man som SFU’er kom med en god idé, som SF’erne ikke ville være med til.
“Set i bakspejlet kan man godt sige, at man nok har undervurderet, at SF’erne sad med en stor erfaring, som kunne have været lærerig i visse situationer”. Dog ville perioden ikke have været så interessant, hvis SFU-afdelingen ikke havde forsøgt det uforudsigelige.
I 1988 trappede Finn sine aktiviteter i SFU ned, da hans arrangement i SF blev større. I en spændende tid skulle det vise sig. Der havde været et stort sammenhold i fredsprocessen, hvor både SF’ere bl.a. Gert Petersen og SFU’ere havde gjort en stor indsats, så det var med tilfredshed, at man så, at den kolde krig blev varmere og muren faldt i 1989.
Der var frihed, forsoning og optimisme på vej, men 90’erne skulle vise, at der kom flere større udfordringer.
(NB: Billederne er IKKE tilbage fra '80'erne af, men er fra "nutiden").
til top
Diskussion om EU, farverige aktioner og sammenhold var et godt krydderi i SFU i 90´erne.
Hermed kommer den sidste artikel i triologien om SFU i de sidste 30 år i jubilæumsåret 1999. Denne artikel vil ikke bare beskæftige sig med Aalborg-afdelingen men også om SFU generelt. Jeg har spurgt Mette Primdahl og Rune Thing, om hvordan det var at være aktiv i Aalborg i den første halvdel af 90´erne. De to mødte mødte hinanden på en regionsweekend i SFU-Nordjylland i 1991.
En livsstil for nogle
Rune var aktiv i SFU forskellige steder i landet fra midt i 80'erne til midt i 90'erne.
"Som barn havde jeg været ude at gå på atommarcherne sammen med mine forældre, og som udvekslingsstuderende i USA havde jeg set de dårlige sociale forhold i landet. To indtryk der fik mig til at gå ind i det politiske arbejde". "Nogle vælger at gå til håndbold tre gange om ugen og andre vælger at blive politisk aktiv. Sådan er det. Jeg mener, at det politiske arbejde var ved at blive en livsstil for mig".
Fantasifulde aktioner
Som det var tilfældet med de foregående år, lagde man stor vægt på aktioner. Som et par eksempler på disse udleverede man en borgercykel til borgmesteren med en opfordring om at lave bycykler i midtbyen, ligesom det har været tilfældet i København. Desuden satte man paraplyer på Cimbrertyren på Vesterbro for at beskytte den mod syreregn, mens SFU´erne havde hvide keddeldragter på.
Socialt bindingsmiddel
Selvom fremmødet ikke altid var så stort, var der en række ting, der kunne være et socialt bindemiddel. Man holdt en række fester f.eks. en fælles nytårsfest i lokalerne i Danmarksgade 43. Desuden havde man en række aktiviteter i Politisk Ungdoms Samarbejde (PUS), der bl.a. bød på fodboldturneringer, hvor man kunne vinde en "grim" pokal (SFU gjorde det flere gange) eller gå til en "rock for Somalia" koncert.
EU-diskussioner
EU har selvfølgelig været på dagsorden op igennem 90´erne og ført til nogle af de heftigste diskussioner i SFU. Således var det også et diskussionspunkt på SFU-landsmødet i 1993 i Aalborg, hvor Edingburgh-traktaten skulle diskuteres. Man lavede to EU-faner i SFU-Aalborg til begivenheden; en rød fane med grønne stjerner og en grøn fane med røde stjerner (Den førstnævnte kan for øvrigt stadigvæk beskues i lokalerne), og der blev diskuteret på livet løs til landsmødet.
EU-diskussioner 2
For at følge spændingerne i SFU omkring EU-politik generelt kan jeg trække på mine egne indtryk i SFU i disse år (jeg blev medlem og aktiv i SFU et par måneder efter folketingsvalget i 94 i SFU-Haderslev). Landsmødet 1996 blev et år, hvor der var en stor debat om EU. Deltagerne var delt i tre næsten lige store lejre. Groft skitseret var der tale om EU-positive (mange føderalister), EU-skeptikere og EU-modstandere, så der blev tale om nogle ordentlige afstemningsslag, da der skulle stemmes om papiret. I 1997 var der igen debat om Amsterdamtraktaten, og spørgsmålet om et ja eller et nej til traktaten delte landsledelsen. Resultatet i 1996 blev, at det EU skeptiske forslag vandt, og i 1997 blev det til et relativt klart nej til Amsterdamtraktaten (63%).
Blodigt alvor
Midt i 90´erne var højrenationalismen også til debat på venstrefløjen. Man havde oplevet flere trusler i forlængelse af, at en ung socialist var blevet dræbt i 1992 af en bombe i København, formodentlig placeret af nynazister. I Aktivisten i nov. 94 stod der følgende: "På en regionsweekend for ganske nylig i (SFU- red.) Vestjylland blev kontoret angrebet og smadret af højreradikale." I SFU-Nordjylland havde SFU-Hobro, der i længere tid havde arbejdet med antiracisme, flere gange fået trusselsbreve fra nynazister. Det var dog langt fra nok til at slå den antiracistiske bevægelse mod nynazismen ud af kurs. Man samlede mange folk til demonstrationer mod nynazisterne, og i Kværs i Sønderjylland følte nynazisterne sig nødsaget til at flytte.
Stilstand midt i 90’erne
På forunderligste vis gik afdelingsarbejdet i stå i Aalborg midt i 90´erne. Man var nået til en agurketid midt i 90´erne, og det var svært at trække de unge fra generation X til SFU. I referatetbogen er der tomt fra sommeren 95 til efteråret 96, så der er vist ærlig talt ikke blevet holdt så mange møder. Vi var da også nogle stykker i landsorganisationen, der undrede sig over, hvad pokker der skete i Nordjylland. Uden at kunne give svar på spørgsmålet, kan der dog nævnes, at der dog stadigvæk var nogle unge i 20’erne, som var aktive i partiforeningen i SF. Heldigvis blev afdelingen kickstartet med brask og bram i efteråret 1997. Der blev diskuteret kommunalpolitik og ideologi på de efterfølgende møder op til kommunalvalget 97'.
Det skarpe folketingsvalg
Vi er nok mange, der stadigvæk husker folketingsvalget i 1998. Fronterne var kørt i stilling til et hurtigt valg med Uffe Ellemann Jensen og Poul Nyrup Rasmussen som frontfigurer. SFU’erne var ikke sene til at udnytte det hurtigt udskrevne valg. Der blev lavet tre aktioner, som generelt var vellykkede. Dog havde Holger K. Nielsen, som var dukket op efter et debatmøde med Marianne Jelved på Café Rendez Vouz svært ved at vælte den dåsemur af VKO-dåser, som vi havde stillet op og vinde et æble. Det lykkedes ham dog i sidste øjeblik. På valgaftenen kom afgørelsen også i sidste øjeblik. De tyve SFU’ere, der havde været aktive, fulgte valget med spænding.
Da valgets resultat var kendt, brød jublen løs. Man fortsatte sejrsfesten i et af byens største diskoteker i Gaden, hvor man dansede rundt med et par røde SFU-faner. Turen gik også over til de slukørede KU'ere, der var i gang med gravøl, og sluttede med en sejrsfest hos DSU. Året blev også aktivt på mange andre fronter. Det vil dog være for omfattende at tage det hele med her.
Med kurs mod IT-samfund
Ved årsskiftet 98/99’ blev der talt en del om at lave en hjemmeside til afdelingen. Det var dog først noget tid senere, at den endelige beslutning blev foretaget. Samtidig skulle man fejre SFU’s og dermed også SFU-Aalborgs 30-års fødselsdag i februar, på hvilken foranledning denne artikelserie blev lavet. Hundredevis af folk har haft deres gang i afdelingen i de sidste tredive år, og den har været en betydelig del af det politiske grædsrodsmiljø i Aalborg. De nye SFU’ere fører forhåbentligt stafetten videre i et hastigt udviklende samfund med nye store udfordringer.
Med et SF i fremgang må SFU følge med - kommunalvalget i 2009
Den 17. november 2009 var der byråds- og regionsrådsvalg. Det var to meget vigtige valg, der havde betydning for alle der bor i Aalborg og Nordjylland. I SFU-Aalborg var vores mærkesager uddannelse, miljø og studieliv/fritidsliv.
I Aalborg Kommune støttede SFU-Aalborg Felix Henriksen, der blev valgt ind på 4. mandat ud af 5
I Region Nordjylland støttede vi Dennis Stenbjerg, der var få stemmer fra at blive valgt
Om kandidaterne:
Felix studerer sociologi på Aalborg Universitet og han er en ung dygtig SF'er der brænder for kommunalpolitik! "Mere konkret bliver politik bare ikke, man har næsten mulighed for også at få jord under neglene og se virkeligheden."
Læs mere om Felix på Facebook.
Dennis er én meget dygtig ung SFer, som kan bidrage med utrolig mange inputs i regionsrådet. Han er kendt blandt mange, som en sand arbejdshest med fødderne på jorden og intelligensen i top.
Dennis ligger stor vægt på et samlet Nordjylland, hvor yderområder og de større byer bliver betragtet som en helhed, der skal fungere i samspil.
Han mener det er vigtigt at:
• Sikre et bæredygtigt miljø.
• Forbedre sygehusvæsnet og den behandlende psykiatri.
• Styrke den kollektive trafik.
Læs mere om Dennis på stenbjerg09.dk eller på Facebook.
SF-Ungdom kæmpede bragt for at få valgt unge ind i de forskellige råd, og vi har kunnet mærke at de 21 SFU'ere der blev valgt har gjort en forskel rundt om i landet - Efter lokalvalgene skulle der ses frem mod det snart forventet kommende folketingsvalg.